Jeg husker ikke i mine 45 år som politisk aktiv nogen 1.maj, hvor vi har været mere parate til kamp end netop nu.

Ti år med VKO har været utroligt skadeligt for alt det, vi forbinder med danske værdier som medmenneskelighed, omsorg og solidaritet.

Vi er dødtrætte af at høre på Lars Løkkes og Claus Hjorts løgnehistorier om både vores politik og om deres egen fortræffelighed.

Vi er dødtrætte af at se Dansk Folkeparti koste rundt med det borgerlige flertal og gøre Danmark mere og mere indelukket og intolerant.

Vi er lede og kede af Inger Støjbergs papegøjesnak om, at det giver mennesker med ringe muligheder på arbejdsmarkedet et kærligt spark at søge arbejde, når man skære deres ydelser ned til sultegrænsen. Det er udtryk for et modbydeligt menneskesyn og opskriften på et koldt samfund med dybe klasseskel.

Jeg er overbevist, at de fleste danskere er imod en sådan udvikling.

Vi giver dem et klart valg.

VKO lægger op til at afskaffe efterlønnen og gennemføre en ny bølge af nedskæringer i kommunernes personaleforbrug under påskud af at skulle rydde op efter finanskrisen og et underskud, de selv har skabt. Det vil fastlåse arbejdsløsheden.

Vi vil ud af krisen ved at skaffe flere arbejdspladser og ved at alle yder en ekstra skærv og de fleste gør en lille ekstra indsats.

Regeringens propaganda i den kommende valgkamp er påstande om, at S-SF vil stifte gæld, mens regeringen vil holde hus med pengene. Men det strider jo mod enhver erfaring, at de borgerlige er bedst til at holde orden på økonomien! Et flertal af økonomer fremhæver Nyrups regeringer som dem, der førte den mest ansvarlige økonomiske politik i de sidste knap 30 år, mens Anders Fogh kommer ringest ud.

De sidste ti års politik under ledelse af Anders Fogh og Lars Løkke har helt uansvarligt tilskyndet danske familier og virksomheder til at stifte tårnhøj gæld for at spekulere i illusionen om evigt stigende priser på fast ejendom og aktier – og for at bruge væsentligt mere end de tjente.

Finanskrisen kom ikke kun udefra. Den blev næret på hjemmebanen, hvor ministrene satsede på genvalg ved at nære en falsk forestilling om, at man kan få mere både i privat og offentligt forbrug og betale mindre for det.

I tre omgange snoldede man stabiliteten i dansk økonomi op ved ufinansierede skattelettelser. Problemet var længe usynligt, fordi spekulationsræset og oliepriserne gav vældige engangsgevinster i skattekassen og skyggede for den kendsgerning, at de faste indtægter svandt ind, mens de faste udgifter blev ved at stige. Først da finanskrisen kom, fik alle øje på hullet i kassen, som regeringen havde skabt for at glæde sine kernevælgere med skattelettelser. Nu skal hullet så efter regeringens mening dækkes ind – ved at skære i investeringerne i uddannelse, forskning og infrastruktur og ved at tvinge kommunerne til at fjerne lærertimer i folkeskolen, pædagogtimer i daginstitutionerne og omsorgstimer for de svageste ældre.

Det er dét, de kalder ansvarlighed.

Det er sandelig en mærkelig form for ansvarlighed, hvor man først en årrække speeder op i forbrug, når der allerede er fuld damp på kedlerne og alle er i arbejde – og derefter skærer ned som svar på krise og arbejdsløshed.

Netop fordi Danmark løb med hele vejen på spekulationsræset, så blev vi ramt så meget hårdere på beskæftigelsen end f.eks. Tyskland og Sverige, da krisen kom.

Danmark har mistet 170.000 private arbejdspladser, og vi har et efterslæb i produktivitet.

Netop derfor er ekstraordinært brug for at styrke beskæftigelse og konkurrenceevne

Vi har et bud på en politik, der både er socialt og økonomisk ansvarlig, fordi den satser på at mange flere kan få et job – både her og nu og i næste generation.

En politik, der her og nu fremrykker offentlige investeringer i dét, vi skal leve af i fremtiden. En politik, der forebygger at vi om nogle år har et par hundrede tusinde danskere, der ikke er brug for på arbejdsmarkedet, fordi de kan for lidt, mens vi mangler lige så mange med gode kvalifikationer.

Regeringens skattelettelser drives frem af en helt vrangforestilling om, at lavere skat er selvfinansierende, fordi det er det eneste afgørende for om der arbejdes og investeres nok.

Men vi ved - og de fleste erhvervsledere ved - at det er meget vigtigere for fremtidens vækst og beskæftigelse at vi har penge nok til at uddanne flere bedre – og til at forske og produktudvikle.

Modsat regeringens påstand er der plads til at skubbe gang i beskæftigelsen og investere i fremtiden. Gennem mange måneder blev vi tudet ørerne fulde om et enormt truende statsunderskud, som ville få EU og finansmarkederne til at falde over os, hvis vi ikke straks huggede bremserne i.

Men Claus Hjorts regnestykke om 94 mia. i statsunderskud i 2010 var åbenbart en manipulation, som han fik lavet, da han endnu troede at Statsministeren ville tage sig sammen og udskrive valg kort efter nytår. Nu er bluffet afsløret, fordi de endelige tal er udkommet. Underskuddet var stort. Men det var kun halv så stort, som Finansministeren sagde for få måneder siden.

Det understreger, at vi her og nu kan og skal investere i en bedre folkeskole, massivt satse på at alle unge får uddannelse og genopbygge tilbuddene om livslang efteruddannelse efter de senere års borgerlige massakre på den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Vi skal sørge for at kommunerne har økonomien til at tilbyde en god børnepasning, så både Mor og Far trygt kan gå på arbejde.

Vi skal sikre, at kommunerne ikke fortsat må lave dybt usympatiske nedskæringer i ældreplejen som i eksemplet fra Solrød, hvor der nu kun er bad en gang om ugen i stedet for 2-3 gange - og hvor hjælp til toiletbesøg og til af- og påklædning er skåret ned fra 10 til 6 minutter.

Vi skal forbedre forebyggelse og bekæmpe de alt for store socialt betingede uligheder i helbred og levetid. Vi skal satse på et offentligt, godt, gratis sundhedsvæsen i stedet for at forgylde de private sygehuse­.

Socialdemokraterne mener ikke, at alt kan løses ved et bevidstløst krav om flere penge. Der er i øvrigt enorme beløb at spare ved at fjerne milliardudgifter til bevidstløs aktivering og overdreven bureaukratisk kontrol af bl.a. de ledige. Og ved klog brug af nye teknologier.

Men hvorfor vil vi ikke være med til at forringe efterlønnen? Fordi vi så sent som for fem år siden fremtidssikrede efterløn og folkepension i en bred politisk aftale med den nuværende regering, der fra 2019 gradvis forhøjer efterløns- og folkepensionsalderen i takt med forøgelsen i befolkningens levealder.

Regeringens fortælling var dengang, at vi havde løst de langsigtede balanceproblemer i dansk økonomi. Men også de soldede gevinsterne op ved en ny byge af skattelettelser til de velbjergede. Men det skal de ældre, der på vej til efterløn og pension, ikke betale for. Der skal fortsat være en ret til tidlig tilbagetrækning for dem, der har haft det hårde og nedslidende arbejde. Og for resten trækker mennesker med godt arbejde og godt helbred sig jo allerede senere og senere tilbage.

Derfor siger vi til Lars Løkke:

Vi har absolut ingen positive forventninger til dig og dine venner i DF. I har ikke noget at byde på, der er hverken sympatisk eller realistisk.

Den eneste tjeneste, du kan nå at gøre danskerne er at udskrive valg, så luften kan blive renset og der kan blive gjort op med din fejlslagne, skæve og uansvarlige politik

Hellere i dag end i morgen.

God 1.maj

Læs seneste nyt på

www.lykketoft.dk

www.sochtk.dk