|
|
|
|
 Senior
i godt selskab
Af Helle Thorning-Schmidt
De fleste af os kender det, eller har hørt om det: At overgangen fra
arbejdsliv til seniorliv kan være ret brat.
Den ene dag står man tidligt op om morgenen, sørger for at få lavet
morgenmad mens Radioavisen kører, inden man er ude af døren - på vej
hen til kollegerne.
Den næste dag kan man lade vækkeuret ringe senere, og kalenderen er
ikke overtegnet. For mange er muligheden for at finde et nyt tempo i
tilværelsen ikke bare en luksus, men også en vigtig ret efter et
langt liv på arbejdsmarkedet.
Men når vi siger farvel til vores arbejde, siger vi også farvel til
de mennesker og det fællesskab, der fylder så meget i vores
tilværelse.
For mange seniorer vil det være attraktivt at kunne ’flexe’ sig ud
af arbejdslivet. I stedet for at stoppe fra den ene dag til den
anden, ønsker mange sig muligheden for at bevare kontakten til
arbejdsplads og til kolleger. Vide og føle, at der stadig er brug
for en, at man stadig har meget at bidrage med.
I dag forhindrer en skov af komplicerede regler, at seniorer kan
bevare kontakten til arbejdslivet. Det er ren systemtænkning, der
slet ikke passer til de muligheder vi, som mennesker, ønsker os. Det
vil Socialdemokraterne lave om på.
I stedet for at starte med reglerne, så lad os starte med
menneskerne: Når nu vi ved, at rigtig mange seniorer gerne vil
bevare kontakten til arbejdslivet og kolleger, så lad os give dem
muligheden for det.
Vi foreslår, at alle efterlønsmodtagere, folkepensionister og
førtidspensionister må tjene 5.000 kr. om måneden, uden at det
bliver trukket fra deres velfortjente efterløn eller pension. Det er
et beløb, der vil gøre det attraktivt at give en håndsrækning på den
gamle eller en ny arbejdsplads.
Socialdemokraterne foreslår også, at det skal være muligt for
efterlønsmodtagere at lave alt det frivillige arbejde, de har lyst
til. Det må de ikke i dag – igen på grund af en række alt for
stramme regler.
I Danmark har vi en stærk tradition for fællesskab. De nære
fællesskaber, der giver os indhold i tilværelsen. Og de større
fællesskaber, der har brug for, at vi yder vores.
Fællesskaber er en vigtig del af det, der giver livet mening. Præcis
som vores arbejdsplads og kolleger. Derfor skal vi i Danmark også
have bedre mulighed for selv at bestemme, hvordan vi vil bevæge os
fra arbejdsliv til seniorliv.Efteråret 2008 |
|
|
