Folketinget 6.10.2008

Den globale finanskrise

-kommentar af Mogens Lykketoft


Det ser meget dystert ud for den globale økonomi. Og der er en meget præcis grund til. Neoliberalistisk politik i toneangivende lande med USA i spidsen har givet alle slags grådige plattenslagere frit spil til letsindige udlån til familier og virksomheder, da renten for få år siden var historisk lav. Masser af mennesker har fået lån til bevægelig rente med midlertidig afdragsfrihed – og det har bidraget afgørende til at banke ejendomspriserne op i helt hysteriske højder.

Nu er renten steget, lånene forfalder til delvis indløsning; låntagerne kan ikke klare renter og afdrag, og ejendomspriserne styrtdykker, så der ikke længere er nogen sikkerhed for nye lån. Så vælter korthuset.

Værre bliver det, at store finanshuse selv har spekuleret voldsomt i aktier for lånte penge, og pludselig i gensidig mistillid til holdbarheden af alle arrangementerne dels sælger ud af aktiebeholdningerne, dels nægter at låne hinanden penge af frygt for at blive brændt af, når konkurrenten går ned.

Det hele bygger på forventninger. Først gik de meget længe for meget opad. Nu falder de i bund i et tempo vi ikke har oplevet i årtier.

Når krakket starter i USA har det naturligvis sammenhæng med, at Bush-regeringen har ført en ekstremt uansvarlig økonomisk politik med store skattelettelser, voldsomme militærudgifter og historisk store underskud på budget og betalingsbalance. Tilliden både til bankvæsen og stat er rystet i sin grundvold.

Nu ser vi USA's kongres med tøven udbrede en kæmpegaranti under banksystemet og Europa haste efter med endnu stærkere garantier – også for folks indskud i bankerne.

Det er blevet kritiseret som et sikkerhedsnet for de store og grådige, men det har været nødvendigt for at forsøge at bremse en udvikling til massearbejdsløshed og massevis af tvangsauktioner for almindelige mennesker.

Vi ved endnu ikke om vi kan bremse det totale sammenbrud og en ny uoverskuelig verdenskrise. Men vi ved, hvad der skal til i fortsættelsen: Det koger alt sammen ned til, at den hæmningsløse tillid til spekulanterne i banker og fonde har været ubegrundet. Det må være sket med milliardgager til de mest uansvarlige bankledere og tid for en langt skarpere regulering af kapitalmarkederne. Markedet skal ikke længere være en brovtende og grådig herre, men en ydmyg tjener. Privatiseringsbølgen må standses. Staterne og det internationale samarbejde mellem staterne skal igen tage styringen. Den politik, som Bush og Fogh har stået for har ramt muren. I USA vinder Obama forståeligt frem. I Danmark skrider Foghs flertal. Tiden er til skifte løssluppen kapitalisme til ansvarlig regeringsførelse. Det kan ikke gå hurtigt nok, hvis vi skal undgå en dyb krise.