socialdemokraterne

 

Helle Thorning-Schmidt
REGERINGS-GRUNDLAG
Kommunalpolitiske program 2010-2013
Fakta
S-posten
Kalender
Mogens Lykketoft
Mogens Lykketofts
1. maj tale
Bestyrelsen
Spørgsmål
Indmeldelse
Nyhedsmail
Forsiden

Fakta om Albertslund

Byudvikling

  • Der er - bortset fra byens allerførste tid - aldrig brugt så mange penge på byfornyelse og byforskønnelse i Albertslund som nu. Pengene bruges bl.a. til fornyelse af kommunale ejendomme (Albertslund Centrum, bibliotek, MusikTeater, rådhus, skoler og institutioner mv.), renovering af broer og tunneller, mere asfalt på veje og stier og mere graffitibekæmpelse.
  • Der er igangsat en gennemgribende renovering af Albertslund Centrum, som skal give centeret et markant løft. Alene i 2006 bruges der således i alt ca. 20 mio. kr. på at renovere og forskønne centeret.
  • Vi har taget hul på et stort byfornyelsesprojekt i Albertslund Syd, som skal give hele bydelen et stort løft. SYD-projektet vil strække sig over mange år, og alle initiativerne bliver til i en dialog med beboerne. Projektet skal blandt andet gøre bydelen smukkere og mere indbydende, men der er også tale om en gennemgribende renovering med støtte fra Landsbyggefonden.
Børn
  • Det har været en fast politik i mange år, at der skal være institutionspladser nok i Albertslund. Det har vi levet op til, idet målsætningen er holdt med undtagelse af få korte perioder med pludselige udsving i børnetal.
  • Rammebeløbene (penge til ture, aktiviteter og legetøj mm.) i institutionerne i Albertslund er nogle af de højeste i Danmark.
  • Der er kun ganske få kommuner, som har bespisning i institutionerne for både vuggestue og børnehavebørn. Albertslund er én af dem, og maden er økologisk.
  • Der er i de senere år (Skoleplan 2000) brugt ca. 80 mio. til at forbedre de fysiske forhold på skolerne, samtidig med at der er afsat flere penge til undervisningsmidler og gennemførelse af en IT-plan.
  • Der er iværksat et "projekt læsekultur" i Albertslund for at give børnene gode læsefærdigheder. Ambitionen er, at Albertslunds børn skal høre til de bedste læsere i landet.
  • Stort set hver dag er der skolebørn fra Albertslund, som får gode, spændende og lærerige oplevelser i Vikingelandsbyen, på Naturskolen, i musikskolen eller i billedskolen.
  • Albertslunds vuggestuetakster hører til de laveste i Danmark.
Miljø
  • Albertslund har modtaget adskillige priser for en enestående miljøindsats. Den flotteste af dem alle er, da Albertslund for nogle år siden blev kåret til årets europæiske miljøby.
  • Albertslund var den første kommune i Danmark som udarbejdede Grønt Regnskab, og den første kommune som udarbejdede en Agenda 21 (en strategi for en bæredygtig udvikling)
  • Albertslund har et mål om at blive den første kommune, hvor alle dele af kommunen er miljøcertificeret. Alt tyder på, at det mål når vi i 2007.
  • Hele regn- og spildevandssystemet er gennemrenoveret. Det omfattende renoveringsprogram blev igangsat i 1995.
  • Der er gennemført et omfattende program til kortlægning og fjernelse af jordforurening, som indebærer, at så godt som al jordforurening bliver kortlagt og fjernet.
  • Kommunen var en af de første som lagde sprøjtemidlerne på hylden og var den første kommune, som indførte økologiske fødevarer i de kommunale institutioner.
  • Den meget aktive miljøindsats i Albertslund virker. Fx er CO2-udslippet reduceret med 47 pct., SO2-udslippet reduceret med 91 pct. og grundvandsforbruget med 45 pct. siden slutningen af 80erne.
  • Der er etableret et yderst ambitiøst samarbejde med flere virksomheder i Albertslund om forebyggende miljøarbejde.
  • I Albertslund blev der sidste år brugt mindst15 pct. af vedligeholdelses- og anlægsbudgetterne til forsøg med byggematerialer og energibesparende foranstaltninger.
Kultur og fritid
  • De senere år har vi gennemført flere forbedringer for idrætten. Bl.a. med kraftigt forbedrede fysiske rammer for ridesporten og større økonomiske tilskud. En analyse af idrættens vilkår er iværksat.
  • Biblioteksvæsenet i Albertslund er formentlig det bedste i landet. Der bruges mange penge til det formål, for kvalitet koster.
  • Badesøen i Albertslund er sommerens nære oplevelse for familier og institutioner. Op til 70.000 besøgende pr. år nyder tilbudet.
  • Albertslund har en af landets største musikskoler for børn og unge med mange orkestre, bl.a. et symfoniorkester. Kommunen har også en billedskole for børn med interesse og talenter for det.
  • Musikteatret Albertslund og biograferne sørger for, at kultur og oplevelser er lige ved hånden. Opera, teater, gode film, musik og besøg af fremtrædende ensembler er nogle af de mange oplevelsesmuligheder. Sammen med spillestedet Forbrændingen, når disse markante kultursteder op på 187.000 årlige besøg.
  • Albertslund har flere venskabsbyer, og hvert år kommer mange børn på visit i udlandet for at opleve, at verden ikke standser ved bygrænsen, og for at opleve venskab over grænserne. Et indtryk for livet er 2 ugers ophold i Sisimiut på Grønland med privat indkvartering for en skoleklasse hvert år.
Ældre
  • Plejehjemskapaciteten er de seneste år blevet forøget betydeligt med det nye plejehjem Humlehusene.
  • Antallet af aflysninger til hjemmehjælp i Albertslund er under 0,5 pct.
  • Albertslund har stillet et helt ældrecenter - Damgårdshave - til rådighed for frivilligt arbejde og socialt samvær for ældre.
  • Det er besluttet, at der skal arbejdes med muligheder for og ideer til fremtidige ældreegnede boliger. Konkret er foreløbig Hjørnegårdens grund ved Herstedvester besluttet solgt til byggeri af seniorboliger.
Økonomi og administration
  • Udbygningsårene betød selvfølgelig gældsætning. Det samme gælder de seneste års mange renoveringer. Alligevel er gælden fra 1979 og til i dag nedbragt fra 17.000 kr. pr indbygger til 11.600 kr. pr indbygger. Albertslund ligger i dag i den nederste halvdel af kommuner, når det gælder personskat.
  • Albertslund har ifølge Indenrigsministeriets nøgletal et højt serviceniveau i forhold til samtlige kommuner i Danmark. Albertslund har ikke bare et højt serviceniveau, men også en effektiv offentlig forvaltning. Service pr. skattekrone er højt i Albertslund sammenlignet med resten af landet.